06-2018

Malerrullen


DIN GARANTI FOR GODT ARBEJDE

GODE TIPS


Få Malermester Gerda's gode tips til "gør det selv arbejdet"



Hvordan males dine havemøbler?


Denne vejledning gælder for maling af havemøbler. Vi anbefaler, at du bruger dør- og vinduesmalinger på havemøbler af gran eller fyr.



Trin 1: Forarbejde

Træet skal være rent, fast og tørt. Nyt imprægneret træværk skal være fuldstændigt tørt, inden det males. Gamle, imprægnerede og vejrslidte underlag slibes ned til friskt træ. Gamle, tidligere oliebehandlede underlag behandles med DEMIDEKK Terrassefix iht. brugsanvisningen.


NB!: Alle rester fra DEMIDEKK Terrassefix skylles omhyggeligt af. Hvis det er tidligere malede havemøbler, du skal genopfriske, skal de rengøres med JOTUN 2 i 1 Kraftvask/Træ- og Murrens eller JOTUN 2 i 1 Husvask/Træ- og Murrens med efterfølgende afskylning med rent vand (læs vejledningen for brug af dette produkt på emballagen) og herefter matslibes.


Rengør møblerne

Slib møblerne, så de er klar til den efterfølgende malebehandling


Trin 2: Grunding

Nye træmøbler af imprægneret træ grundes med VISIR Oliegrunder Klar eller VISIR Oliegrunder Pigmenteret. Grunderen skal trække ind i underlaget og må ikke stå blank. Det anbefales at være ekstra omhyggelig med bord- og stoleben, da disse er i kontakt med jorden. Hvis tidligere malede havemøbler er slebet, og der er områder med bart træ, skal disse grundes.   


Nye havemøbler grundes

Tidligere malede havemøbler pletgrundes, hvis der er områder, der er slebet ned til bart træ


Trin 3: Maling

Mal 2 - 3 strøg med den valgte maling. To strøg, hvis dine havemøbler allerede er malede. Tre strøg, hvis de er ubehandlede.


Til havemøbler, der skal have en dækkende behandling, anbefaler vi Demidekke Ultimate Dør og Vindue eller Drygolin Dør og Vindue. Sørg for at malingen er tør og gennemhærdet, inden havemøblerne tages i brug.


Hvis du ønsker, at dine havemøbler skal have en meget høj glans, kan du bruge JOTUN YACHTING SHIPOLIN som det sidste strøg.



Mal 2 -3 strøg med den valgte maling


Ønsker du en høj glans på dine havemøbler påfører du et afsluttende strøg med JOTUN YACHTING SHIPOLIN

 

 

Malerrullen v/ Gerda S. Sørensen   Nørre Skærbækvej 6   6780 Skærbæk  Tlf. 20 65 36 65   rullen@bbsyd.dk   CVR 25688333    Privatspolitik